Kultur og aktiviteter

Når vi har mulighed for at lave arrangementer for dem, som hverken kommer her i forbindelse med sport eller professionelle møder – griber vi bolden med det samme, for jo flere forskellige gæster, der er glade for at komme i vores faciliteter, jo mere hygge, fællesskab og sammenhold kan vi skabe.

Læs mere om Kultur og Aktiviteter

Om Forum Kolding

Her er alle velkomne, og vi arrangerer spændende aktiviteter for at tiltrække mange forskellige mennesker.

Vi har det allerbedst, når her summer af liv, sjov og ambitioner – sportslige såvel som personlige og professionelle.

Forum Kolding – en del af Akturum – er bygget på engagement og et ønske om fællesskab, og det kan du mærke, når du træder ind i vores bygninger.

Et alsidigt og livligt kulturcentrum med rammer og faciliteter til idræt, erhvervsmøder, messer, konferencer, oplevelser, events og private fester.

Vi er placeret i Bramdrupdam i udkanten af Kolding med kort afstand til motorvej E45 og Kolding centrum, og vi er vant til og glade for at tage imod gæster, uanset om de kommer langvejs fra eller holder til i nabolaget.

Forum Koldings historie

Bramdrupdam Gymnastik- og Idrætsforening (BGIF) udviklede sig i 1960’erne og fik efterhånden et behov for en hal til deres aktiviteter. På et borgermøde i september 1968 nedsættes et haludvalg, der skal undersøge de praktiske muligheder og betingelser for at opføre en hal. Haludvalget opnår i løbet af 1968 kommunens principielle tilslutning og tilsagn om støtte til opførelsen af idrætshal og friluftsbad i tilknytning til Bramdrup Skole og Idrætsplads, under forudsætning af, at man fremskaffede en egenkapital på 100.000 kr. af et samlet budget på 1,8 million kroner. På dette grundlag blev den selvejende institution Harte-Bramdrupdamhallen stiftet d. 26. marts 1969.

Bestyrelsen for den nye selvejende institution fik som første opgave, at fremskaffe den nødvendige egenkapital, og i løbet af 1969 indbragte husindsamling, bidrag fra erhvervsdrivende, udgivelse af halavis og Bramdrupdams første byfest i august 1969 ca. 150.000 kr.

Projekter blev udfærdiget og i løbet af 1970 opførtes friluftsbadet og den tilhørende omklædningsbygning. I maj 1971 kunne friluftsbadet indvies og tages i brug med bademester Skøtt som daglig leder.

Forum Koldings historie

Herefter fortsatte arbejdet med at rejse penge og projektere opførelsen af idrætshallen. I sommeren 1971 påbegyndtes arbejdet med jord, kloak og betonarbejde, men i efteråret 1971 rejstes der tvivl om muligheden for at gennemføre finansieringsplanen og en krise opstod. Kommunen overtog derfor friluftsbadet i januar 1972, og institutionen fortsatte med at undersøge mulighederne for at opføre en idrætshal. Efter at have reduceret byggeriet med en etage af servicefløjen, lykkedes det i løbet af 1972 for Dansk Halbyggeri og Henning A. Nissen at fuldføre byggeriet.

I september 1972 blev hallen taget i brug. Byfesterne udviklede sig efterhånden, og der kom også tivoli på pladsen til den årlige begivenhed. Støtteforeningen arrangerede bal i hallen, og der var landskendte kunstnere der optrådte på festpladsen.

Overskuddet fra de årlige fester blev overført til Bramdrup Støttefond, som brugte pengene på hallen. Støttefonden blev først opløst i december 2015, og den resterende sum penge blev overført til hallen, med klausul om, at midlerne skulle bruges til “renovering eller tilbygning af hallerne”.

Støtteforeningen var i sin levetid meget kreative i deres bestræbelser på at skaffe så mange penge som muligt til hallen. Det var på deres initiativ, at mange af de kulturelle arrangementer opstod. De arrangerede blandt andet bankospil, cykelsponsorløb og opstillede en masse hjemmelavede boder som eks. “rafleboden”.

I midten af 70’erne blev byfesten annonceret som nordeuropas største af sin slags, og det betød, at der kom flere og flere gæster – ja, de kom ligefrem kørende i busser. I de år blev var omsætningen til byfesten høj, og det gav nogle store overskud til støtteforeningen og støttefonden.

Pengene der blev samlet ind til byfesterne gik fortsat til hallens drift, vedligehold og udvikling. I oktober 1989 blev Hal 2 og mellembygning således indviet. Der blev tilføjet flere omklædningsrum, en træningssal og rum til skolens fritidsklub.

19. april 1992 sker katastrofen. Den gamle Hal 1 brænder ned til grunden. Under reparationsarbejde på tagpap går der ild i tagkonstruktionen. Heldigvis får brandvæsenet begrænset skaderne til Hal 1. Børn og voksne fra området stod med tårer i øjnene denne dag og så deres samlingssted gå op i flammer.

Allerede syv en halv måned efter, kunne den nye Hal 1 dog indvies. Den blev lavet større, end den gamle der brændte, så der var plads til endnu flere idrætsaktive og med den faste tribune og mobiltribunen kunne den nye hal rumme 942 siddende tilskuere.

Maj 2003 blev den hidtil sidste udbygning indviet, med omklædningsrum i kælderen, multisal og flere mødelokaler. Samtidig tager hallen navneforandring fra “Harte-Bramdrup Hallerne” til “Bramdrupdam Hallerne”.

Oktober 2010 indviedes kunstgræsbanen, der på det tidspunkt var den første af sin art i Kolding Kommune. Den bliver straks meget besøgt af klubber fra nær og fjern. Fodboldspillere kunne nu spille udendørs hele året – næsten uanset vejret. Banen er kun lukket ved svære snestorme, ellers sørger vi for, at den altid er klar og parat til de mange fodboldspillere, der bruger banen i løbet af året.

I februar 2015 skifter hallerne igen navn fra “Bramdrupdam Hallerne” til “Bramdrupdam Sports- & Mødecenter”. Med det nye navn ønskes det at signalere til gæster, kunder og brugere, at hallen kan anvendes til både idræt, møder, messer, konferencer og private arrangementer.

Den 1. november 2020 blev idrætscenteret overtaget af SlotsøBadets Fond. Otto Skak, som stod i spidsen for centret indtil 1996 kom tilbage igen til sit gamle domæne.

Den 27. juni 2021 fik centret nyt navn – Forum Kolding.

Den 27. september 2021 blev 2 nye padelbaner indviet. De er beliggende mellem mødelokalebygningen og hal 2. De er udendørs.

Aktuelle events

Aquafitness

Læs mere

Tribute to Dolly Parton

19. september 2024

18:00 - 21:00

Læs mere

Delfinweekend

27. september 2024

09:00 - 14:00

Læs mere

Delfinuge

14. oktober 2024

09:00 - 15:00

Læs mere

Havfrueaften

26. oktober 2024

18:00 - 22:00

Læs mere

Søndags brunch

27. oktober 2024

10:00 - 13:00

Læs mere

Kolding SisterRun

6. november 2024

17:30 - 21:00

Læs mere

Dylan Forever

7. november 2024

19:00 - 22:00

Book nu

Dronningens Kurbad

9. november 2024

19:00 - 22:30

Læs mere

Søndags brunch

10. november 2024

10:00 - 13:00

Læs mere

The Boss – Tribute to Springsteen

21. november 2024

18:30

Læs mere

Julekur

28. november 2024

18:30 - 22:00

Læs mere

Julekur

5. december 2024

18:30 - 22:00

Læs mere

Søndags brunch

8. december 2024

10:00 - 13:00

Læs mere

Julekur

12. december 2024

18:30 - 22:00

Læs mere

Julekur

19. december 2024

18:30 - 22:00

Læs mere

Nytårsjazz på Sct. Jørgens Gaard

4. januar 2025

11:00

Læs mere

Mr. Smoking hylder Smokie

31. januar 2025

19:00 - 22:00

Læs mere

En hyldest til John Mogensen og Bjarne Liller

27. februar 2025

17:30 - 21:15

Book nu

The Lord of the Rings & The Hobbit – The Concert

2. marts 2025

16:00

Læs mere

The Music of Hans Zimmer & Others

2. marts 2025

20:00

Læs mere

The Simon & Garfunkel Story

4. marts 2025

20:00

Læs mere

Runrig – Experience

23. marts 2025

18:30

Læs mere

BamseMadsen og Morten Husted

24. april 2025

19:00 - 22:00

Book nu

Maggie Reilly – superstjernen fra 80´erne

25. maj 2025

18:30

Læs mere

Arabian night for kvinder

Læs mere