Bassin-sikkerheds-kurser og prøver
Retningslinjer omkring svømmesikkerhed for skoleområdet i Kolding Kommune.
Skoleområdet læner sig opad Svøm Danmarks anbefalinger ifht. sikkerhed.
Medarbejdere, som deltager i svømmeundervisning eller Sfo-aktiviteter i vand, skal have godkendt bassinunderviserprøve, således de opfylder sikkerhedsbestemmelserne og kan foretage livredning samt betjene genoplivningsudstyr.
Prøven har en gyldighed på 1 år.
Ifm. svømmeundervisning skal der være en medarbejder tilstede med godkendt prøve pr. 15 elever.
Slotssøbadet sikrer, at der er livreddere tilstede ved al svømmeundervisning, som foregår inden for offentlig åbningstid.
Kursusafviklingen foretages af Slotssøbadet, som sikrer at kurserne lever op til gældende krav. Der tilbydes kurser 3 gange årligt i både Kongeåbadet og Slotssøbadet.
Prøveafvikling aftales efter gennemført kursus direkte med Slotssøbadets medarbejdere.
Skolernes medarbejdere har mod forevisning af legitimation hele året på skoledage fri adgang til træning i Slotssøbadet og Kongeåbadet, således medarbejderne kan vedligeholde deres ”vandkompetencer”.
Indhold i underviserprøven
Formøvelse:
Udspring efterfulgt af 200 m svømning. Underviseren starter fra bassinkant eller startspringsskammel. De første 50 m skal svømmes med overblik og hovedet over vand. Maksimaltid på første 50 m er 1 min. 30 sek.
Redning af bevidstløs:
Udspring, skrådyk, opsamling, dyk fra vandtrædning, opsamling, 25 m bjærgning, ophaling, hjerte-lunge-redning.
Underviseren befinder sig ved bassinkant. En bjærgedukke er placeret i bassinets dybeste del 10 m fra livredderen. Et medie er klar i vandoverfladen. Livredderen springer i vandet og udfører skrådyk mod bjærgedukken. Dukken opsamles og slippes. Fra vandtrædning dykkes efter dukken igen. Efter opsamling slippes dukken igen, og mediet bjærges 25 m. Ved kanten udføres sikker aflevering, og mediet ophales med en hjælper. Bevidsthed og vejrtrækning kontrolleres på mediet og hjerte-lunge-redning fremvises på genoplivningsdukke. Redningen afsluttes med stabilt sideleje.
Håndtering af nakkeskade:
Underviseren fremviser håndtering af nakkeskade på et medie, som simulerer en skade på nakken ved at ligge livløst i vandoverfladen på lavt vand. Mediet er ved bevidsthed. Et nakkehoved-hold eller strakte arme hold med vending benyttes.
Mundtlig eksamination:
Underviseren gennemgår procedurer for alarmering af livreddere i anlægget, placering af anlæggets genoplivningsudstyr og telefon til ekstern alarmering. Underviseren diskuterer relevante foranstaltninger, som kan forebygge ulykker i forbindelse med undervisning.
Book tid til gennemgang af bassinprøver:
Efter gennemgang af bassinprøver aftales der en prøvetid med instruktøren.
UGE 26 2024:
SLOTSSØBADET – Tirsdag d. 25. juni kl. 10.00 – 12.00
book her
SLOTSSØBADET – Tirsdag d. 25. juni kl. 15.00 – 17.00
book her
KONGEÅBADET – Onsdag d. 26. juni kl. 15.00 – 17.00
UGE 38 2024:
SLOTSSØBADET – Tirsdag d. 17. september kl. 10.00 – 12.00
book her
SLOTSSØBADET – Tirsdag d. 17. september kl. 15.00 – 17.00
book her
KONGEÅBADET – Onsdag d. 18. september kl. 15.00 – 17.00
UGE 48 2024:
SLOTSSØBADET – Tirsdag d. 26. november kl. 10.00 – 12.00
book her
SLOTSSØBADET – Tirsdag d. 26. november kl. 15.00 – 17.00
UGE 26 2025:
SLOTSSØBADET – Tirsdag d. 17. juni kl. 10.00 – 12.00
book her
SLOTSSØBADET – Tirsdag d. 17. juni kl. 15.00 – 17.00
book her
KONGEÅBADET – Onsdag d. 18. juni kl. 15.00 – 17.00